Lukning for levering af vand

Torsdag den 16. april 2015 blev der lukket for vandet til andelshaverne øst for vandværket i tiden mellem kl. 0800 og kl. 1600.
Ændring af rørføring gjorde det nødvendigt at afbryde vandforsyningen.
Desværre var weebmaster bortrejst i 3 uger uden computer og diverse kodeord, hvorfor denne hjemmeside ikke blev opdateret om lukningen.
Dette vil ikke sket for fremtiden, idet der er truffet foranstaltninger til at imødegå noget sådan.

I bestyrelsen håber vi ikke, at nogen andelshaver for alvor blev generet af lukningen.

Der blev udsendt SMS til alle tilmeldt denne service ligesom Kastaniegården og Ørnehøj blev kontaktet direkte.

 

 

Udskiftning af gamle vandmålere

Bestyrelsen har på sit sidste møde besluttet, at inden årsskiftet 2014 / 2015 vil 12 ældre vandmålere blive udskiftet.
Det drejer sig om 9 målere på Frugthaven og 3 målere på Figenvej.

Der er herefter i 2014 blevet udskiftet i alt    ældre målere og arbejdet med udskiftning af de ældste målere vil fortsætte i 2015.

 

 

 

Måleraflæsningen er slut.

 

Aflæsning af vandmålerene er indberettet af andelshaverne dels via hjemmesiden og dels via aflevering / indsendelse af de udsendte selvaflæsningskort.
Aflæsning  af 27  målere var ikke indberettet inden den 15. OKT 2014.
Indberetning til kommunen om vandforbruget skal være foretaget inden den 4. NOV 2014, hvorfor bestyrelsen  har foranstaltet aflæsning af resterende målere den 26. OKT 2014.

Gebyr for manglende aflæsning vil blive pålagt førstkommende afregning.

 

 

 

Ledningsbrud

Så er der konstateret vandtab igen.
På vores overvågningsanlæg kan vi konstatere, at der forsvinder vand i ubehagelig stor mængde konstant.
Torsdag den 18. september 2014 kl, 0900 og 3 timer frem, vil der pågå undersøgelser af ledningsnettet vest for Hjaletvej. Der vil forekomme mindre afbrydelser i vandforsyningen, da vi vil lukke for vandet for een vej ad gangen i 10 – 15 min.

Vi håber på den måde at finde frem til det brud, som findes i området.

På forhånd tak for jeres tålmodighed.

FORTSAT  –  Vi har lokaliseret bruddet til Hindbærvej.

Efter aftale med beboerne vil der blive lukket for vandet til Hindbærvej hver nat mellem
kl. 2230 / 0700 indtil mandag den  22. september 2014 hvor en nærmere undersøgelse vil finde sted for at finde frem til det nøjagtige sted på vejen, hvor der er brud.

Rigtig god weekend.

 

Måleraflæsning

Husk at aflæse din vandmåler og foretage indberetning inden den 15. oktober 2014.

Du kan til indberetningen anvende skemaet måleraflæsning under selvbetjening
Der opkræves gebyr for forsent / ingen aflæsning. ( 400,- kr. )

Har du opdaget unormalt stort vandforbug som følge af vandspild ved rørskader, så findes der mulighed for tilbagebetaling af vandafledningsbidrag.

Se nærmere under Informationer.

Brud på vandledning ved Ørnehøj

Søndag den 27- Juli 2014 kl. 0700 er der konstateret et større brud på ledningsnettet ved Ørnehøj. 

Hvis du har formidsket  tryk på vandet  / intet vand  i din vandhane skyldes det formentlig denne hændelse.

Der er rekvireret hjælp.

Tak for din tålmodighed.

Venlig hilsen

dit vandværk.

Ny Vandforsyningsplan vedtaget.

Kommunalbestyrelsen her på sit møde den 26. juni 2014 vedtaget ny Vandforsyningsplan for kummunen gældende for 2014 – 2017

Der var indkommet 21 høringssvar til planforslaget.

Bakkebølle Strand Vandværks høringssvar  har givet anledning til nogle rettelser i planen, men forslaget om levering af vand på økonomisk rimelige vilkår blev ikke efterkommet.

Bemærkninger til planforslaget er samlet i en hvidbog og indeholder administrationens udtalelse til bemærkningerne og indstilling til politisk behandling.

Bemærkninger om faktuelle rettelser til planforslaget er samlet i hvidbog-rettelser med kommentarer fra administrationen.

 

Generalforsamling 2014

Generalforsamling  afholdes lørdag den 14. juni 2014 kl. 1330 på Holberggård.

Indkaldelse med dagsorden er udsendt pr. brev.

Alle bilag til årets generalforsamling  findes alene her på hjemmesiden under fanebladet vandværket/generalforsamling og udsendes ikke.

Vel mødt til generalforsamlingen.

Begivenheder i Marts måned

Der er sket en del i marts måned 2014.

Vandværkspasser Reiner har i nogen tid kunnet konstatere, at der har været et mindre vandtab i området vest for Hjaletvej.
Der har været konstateret ledningsbrud på Pærevej og på Druevej. Tak til beboerne for underretning.

På vandværket er den gamle kompressor udslidt og skal udskiftes.
Der er indkøbt en Stenhøj kompressor til afløsning og i skrivende stund er installering i fuld gang. Der vil også blive installeret køletørrer, således vandet bliver fjernet fra trykluften. 

Der er også indkøbt højtryksspuler så Reiner kan blæse rør rene for ophobet okker.