Der er sket en del i marts måned 2014.
Vandværkspasser Reiner har i nogen tid kunnet konstatere, at der har været et mindre vandtab i området vest for Hjaletvej.
Der har været konstateret ledningsbrud på Pærevej og på Druevej. Tak til beboerne for underretning.
På vandværket er den gamle kompressor udslidt og skal udskiftes.
Der er indkøbt en Stenhøj kompressor til afløsning og i skrivende stund er installering i fuld gang. Der vil også blive installeret køletørrer, således vandet bliver fjernet fra trykluften.
Der er også indkøbt højtryksspuler så Reiner kan blæse rør rene for ophobet okker.