OBS! Der kan først afgives stemme fra og med mandag den 23. oktober 2017 kl.12.00.
Valg af forbrugerrepræsentanter.
Som kunde hos et af Vordingborg Forsynings vandselskaber, kan du få indflydelse på hvordan bestyrelserne i de 3 vandselskaber Vordingborg Vand A/S, Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S sammensættes fra og med 2018.
Vores kunder skal nemlig vælge 2 fælles forbrugerrepræsentanter og 2 suppleanter til de 3 selskabers nye bestyrelser, der tiltræder efter nytår.
Valget foregår i perioden fra mandag den 23. oktober kl. 12.00 til og med mandag den 6. november 2017 kl. 12.00.
Valget gennemføres som et elektronisk valg. Afgivelse af stemme vil kunne ske via et link på Forsyningens hjemmeside. Linket vil blive tilgængeligt fra og med den 23.10.2017 kl. 12.