Generalforsamling 2022

HUSK der er indkaldt til ordinær generalforsamling på Johanneberg, Hjaletvej 51, Bakkebølle Strand, 4760  Vordingborg, lørdag den 18. juni 2021 kl. 1300.

Alle dokumenter til generalforsamlingen findes her på hjemmesiden under fanebladet Vandværk/generalforsamling.

På gensyn

Nye vandmålerbrønde

I oktober måned starter arbejdet med udskiftning af ALLE vandmålere.
Elektroniske målere vil blive installeret hos alle.

Derfor vil der i juni måned blive påbegyndt udskiftning af 28 ældre målerbrønde, som er for små og ikke har plads til de nye målere.

Ejerne af disse målerbrønde vil blive underretet via vor SMS service.
Har du spørgsmål til ovenstående – kontakt Peder på tlf. 21753942.

VVS firma Lars Nielsen vil forestå begge opgaver.

Vandværket afholder alle udgifterne til disse arbejder.

Overforbrug vest for Hjaletvej

Der er de sidste 3 nætter konstateret et konstant overforbrug i området vest for Hjaletvej minus Figenvej, Ferskenvej, Abrikosvej og Melonvej.
Tjek dit hus for utætte vandledninger, vandhaner, toiletter og målerbrønde.

På forhånd tak.

Senere på dagen blev årsagen til forbruget udfundet og lækagen stoppet. 
SMS udsendt til alle berørte grundejere. 

Måleraflæsning 2021 og analyseresultater af drikkevandet

Så er måleraflæsning for 2021 tilendebragt. Igen i år har bestyrelsen forestået aflæsningen og formentlig for sidste gang. Der er blevet lagt  aflæsningsedler i din postkasse ved huset/grunden i Bakkebølle Strand. Har du spørgsmål til aflæsningen eller andet spørgsmål om drikkevandet er du altid velkommen til at kontrakte bestyrelsen. Drikkevandet lige nu er i topform og ved seneste kontrol blev hårdheden på vandet målt til 19 dH. Alle analysresultater finder du her ;  https://bbstrandvand.dk/analyseresultater/

 

 

 

Generalforsamling 2021

HUSK der er indkaldt til ordinær generalforsamling på Johanneberg, Hjaletvej 51, Bakkebølle Strand, 4760  Vordingborg, lørdag den 12. juni 2021 kl. 1300.

Alle dokumenter til generalforsamlingen findes her på hjemmesiden under fanebladet Vandværk/generalforsamling.

På gensyn

Kæmpe vandforbrug. HJÆLP

Der er i øjeblikket et kæmpe vandforbrug i området begrænset til Melonvej, Figenvej, Ferskenvej, Abrikosvej, Hjaletvej og alle veje øst herfor. Vandværkets pumper kan ikke følge med forbruget. Alle opfordres til at kontrollere vand instalationer og målerbrønde.
Der vil i periodder være afbrudt for vandforsyningen under eftersøgningen af lækagen.

Kontakt telefon 21753942 ( peder lundgaard)

SIDSTE : Lækage fundet. Frostsprængt udendørshane….

Vinteren 2020-2021

Vinteren nærmer sig og hvis du forlader din ejendom i længere tid så er det en god ide at lukke for vandet ved stophanen eller endnu bedre ved  ventilen før vandmåleren i målerbrønden.  Den sikreste metode er at blæse rørerne fri for vand. Således undgår man ubehagelige oplevelser med sprængte vandrør. 

Alle ønskes en glædelig jul og et godt nyt år 2021, som jo nok kommer til at stå i coronaens tegn megen af tiden. 

 

Vandafbrydelse

Fredag den 20. november 2020 mellem kl. 0800 og kl. 1100 vil der blive lukket for vandforsyningen til alle.

Dette skyldes CERIUS, som på grund af nødvendigt arbejde på ledningsnettet vil afbryde el-forsyningen til ca. 100 forbrugere i vort forsyningsområde – herunder desværre også til Vandværket.

HUSK at rense alle dine vandhaner når du atter har vand.

 

Måleraflæsning 2020

I september / oktober måned foretages i år den årlige måleraflæsning af din vandmåler af bestyrelsen.

I forbindelse med måleraflæsningen vil der blive foretaget eftersyn af målerbrønd, brønddæksel og måler.

Efter aflæsningen vil der blive lagt et brev i din postkasse med oplysning om aflæsningsresultatet, som danner grundlag for årsopgørelsen.

Vi forventer, at der er skabt let adgang til din målerbrønd, således aflæsningen kan foretages uden problemer.

Har du spørgsmål eller bemærkninger til aflæsningen, er du som sædvanlig altid velkommen til at kontakte os.

På forhånd tak for din medvirken. 

Bestyrelsen

Ekstraordinært stort vandforbrug

Her til morgen er der konstateret et større vandtab et sted vest for vandværket – området begrænset af alle veje vest for Hjaletvej med undtagelse af Melonvej med tilstødende veje. Vi har forgøves søgt at lokalisere et brud på  ledningsnettet, men i skrivende stund uden held. Vi arbejder fortsat på at lokalisere årsagen.

Kontrollér dine vandindstalationer og ser du på din vej rundt i området noget mistænkeligt vand i rabatten så ring blot til vandværket på tlf. 21353942.

Såfremt årsagen til det ekstraordinære store vandforbrug ikke findes i dag, vil der i aften og nat forekomme kortvarige afbrydelser  i vandforsyningen under vort forsøg på at lokalisere et eventuelt brud på forsyningsledningen.